Hvorfor gå til babysvømning?

Babysvømning

Babysvømning er en populær aktivitet. Det er sjovt for både børn og forældre. Og så er det sundt for barnets udvikling. Barnet kender til det våde element fra sin tid i fostervandet. Her har barnet tilbragt mange timer med at "boltre" sig, og hvorfor ikke fortsætte, mens barnet er motiveret og tryg ved vandet. I vores webshop finder du mange produkter til babysvømning, blandt andet badesko til børn eller svømmebleer til babyer samt bikini/shorts til mor og far og selvfølgelig en taske til at bære det hele i.

For at få det bedste ud af babysvømning er det vigtigt, at det foregår på barnets præmisser og i barnets tempo.

Hvorfor gå til babysvømning?

- Fordi det er hyggeligt og rart for hele familien
- Barnets glæde ved vand bevares og barnet får en naturlig respekt for vand
- Barnets motorik udvikles og den sociale og indlæringsmæssige udvikling stimuleres
- Barnet bliver bevidst om fremdrift og selvlivredning

Hvornår kan man starte med babysvømning?

Barnet kan starte babysvømning, når navlestumpen er helet op. Det er vigtigt, at der er den rette temperatur i rum og vand. Vandet bør være 32-34 grader. Luften omkring 30 grader. Barnet må ikke afkøles, og bør max være i vandet 30 minutter. De første gange kortere tid, for tilvænning og trygheds skyld. For at undgå afkøling kan man anvende warmupz til den lille - en våddragt i blød og smidig neopren, som hjælper barnet med at holde varmen.

Det er vigtigt at tage sig god tid - så barnet ikke stresses - der er jo mange indtryk og lyde som skal fordøjes og nogle gange kan man opleve at barnet, er træt næsten før det har været i vandet:)

Hvad skal du have med til babysvømning?

- Blebadebukser/svømmeble, som slutter tæt ved lårene og maven
- Lidt mad/drikke til efter svømningen, hvis ikke du ammer
- Håndklæde, creme/lotion

Skal barnet bruge vinger eller bælte?

Det anbefales at barnet blot bæres og holdes let af forældre eller en voksen, derved oplever barnet den fulde frie bevægelighed. Og bevidstheden om at barnet selv har indflydelse på at holde sig oppe understøttes. Den voksne skal holde egne skulder under vand - derved sikres det, at man ikke løfter barnet. Vil man lade barnet "svømme" lidt uden at blive båret kan vi anbefale Fred´s svømmetræner, som er en badering, der ikke kan tippe rundt og som giver barnet fuld bevægelsesfrihed til arme og ben. Den er udviklet under motto´et sikker sjov i vandet.

Hygiejne og myter om sygdom relateret til babysvømning.

Følg altid svømmehallens retningslinjer vedr. hygiejne, derved er du med til at reducere bakterievækst og således også behovet for brug af klor. Mange frygter at vand i ørerne giver mellemørebetændelse, men det er unødig bekymring - mellemørebetændelse skyldes forkølelse eller andre infektioner. Børneeksem forværres ikke ved badning i svømmehal, men smør altid barnet godt bagefter. Faktisk er der også nogle, som anbefaler at smøre barnet inden badning med vandafvisende creme. Babysvømning giver ikke astma - dette udvikler sig oftest hos elitesvømmere eller andre, som opholder sig i vandet mange timer om ugen.

Hvad er det ved babysvømning, som er så godt?

Ophold i vand er stimulerende - særligt for de tre indre sanser. De danner grundlaget for barnets videre udvikling både motorisk, socialt og indlæringsmæssigt.

Berøringssansen (stimuleres ved berøring af huden)
Muskel/ledssansen (stimuleres ved at aktivere muskler, led og sener)
Labyrintsansen, grundlæggende sans for balancen (stimuleres ved at bevæge hovedet i forskellige retninger i forhold til kroppen)

Ophold i vand giver barnet en unik mulighed for at udvikle netop de ovennævnte sanser. Vand giver en fantastisk bevægelsesfrihed, hvilket er med til at gøre barnet mere motorisk sikker.

Hvad kan man lave i vandet, så sanserne stimuleres? 

Barnet kan hænge på kanten, i forældrenes tommelfinger, sætte fra på kanten, eller forældrenes ben, hoppe i fra kanten, løftes, bevægelse i forskellige retninger, dykke, hoppe op/ned, frem/tilbage, i cirkler, i fart og opbremsning, slå kolbøtter. Udnyt vandets bevægelser - lav bølger, lav bobler og lyde med munden i vandskorpen, brug bolde legedyr, liggeunderlag m.m

Der er simpelthen uanede muligheder for aktivtiteter i vandet. Brug fantasien, og husk hele tiden i barnets tempo - så det forbliver sjovt for alle parter.
Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
American ExpressDankortEuroCard / MasterCardJCBMobilePay OnlinePayPalViaBillVisaVisa Electron

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside